facebook-cover

Cafe Hack: Operation Sommerland

Radioprogrammet Cafe Hack har en mission: At sikre hele Danmarks gode sommerhumør. Derfor sendes agent Dahl – ”Søren Dahl” – i marken. Med licens til radio og med mikrofonen som det foretrukne våben er han statsradiofoniens bedste bud på en hårdkogt humørjæger, altid på jagt efter de bedste historier, de gode samtaler og den glade stemning.

Operation Sommerland er Cafe Hacks sommertur rundt i landet, hvor programmet besøger alle DR P4’s ni regioner. Programmerne optages på ni udvalgte steder, der på hver sin måde repræsenterer noget særligt ved sommeren i regionen, og lyttere fra hele området inviteres til at være med som publikum. Radioudsendelserne er som altid fyldt med nærværende samtaler, sjove anekdoter og god musik samt besøg af aktuelle gæster med noget på hjertet.
Kom og oplev Cafe Hack med Søren Dahl, radioagent i lytternes tjeneste, bevæbnet med charme og højt humør og missionen om at sprede sommerglæde til hele kongeriget.

“Café Hack – Operation Sommerland” besøger alle 9 P4-distrikter:
25. april: Østjylland, Cirkus Arena, Aarhus
2. maj: Sønderjylland: Gram Slot
14. maj: Sjælland, Hotel Saxkjøping, Sakskøbing
16. maj: Trekanten, Billund Lufthavn
23. maj: Sjælland, Korsbæk/Bakken
25. maj: Nordjylland, Pakhuset, Skagen
30. maj: Fyn, Johannes Larsen Museet, Kerteminde
7. juni: Midt /Vest, Cold Hawaii, Hotel Hanstholm
13. juni: Bornholm, Folkemødet, Allinge

Læs mere om “Café Hack – Operation Sommerland”  og køb billetter på:  www.cafehack.dk/operationsommerland